Skulderskade efter fald

En skulderskade forårsaget af et fald kan forvolde store smerter. Smerten kan føles som en konstant brændende fornemmelse eller som periodiske knivstik i skulderen. Eftersom skulderen er et yderst komplekst led, kan det til tider være vanskeligt at fastlægge et enkelt sted, som gør ondt. Smerterne kan både trække op i nakken eller ned i armen afhængigt af den enkelte skade.

Hvis du har skadet din skulder og oplever bekymrende smerter, der enten varer ved eller begrænser din bevægelsesfrihed, kan du med fordel besøge en autoriseret fysioterapeut. Det er altid en god ide at blive undersøgt med det samme frem for at vente i en længere periode.

Diagnose og behandling

Hos Brædstrup Klinik for Fysioterapi og Osteopati har vi grundig erfaring med at diagnosticere og behandle skulderskader forårsaget af fald. På baggrund af dine symptomer kan vi fastlægge en diagnose og lægge en individuel behandlingsplan.

Afhængig af omfanget af skaden, kan behandlingen inkorporere forskellige elementer. Vi kan blandt andet tilbyde målrettet muskelbehandling med massage, manipulationsbehandling af dine led og akupunktur.

Som supplement til den manuelle behandling er det vigtigt med genoptræning. Vi tilbyder derfor også råd og vejledning om effektive træningsøvelser.

Træning

Med udgangspunkt i din skade udarbejder vi et individuelt træningsprogram til dig. På den måde kan du vide dig sikker på en effektiv genoptræning af din skulder, da øvelserne er relevante for dig.

Træningen har til formål at styrke dine muskler og få dem til at arbejde ordentligt sammen igen. Det er vigtigt, at du følger træningsprogrammet, hvis du vil komme smerterne til livs og genopnå din skulders fulde funktion.

Kontakt os

Oplever du akutte smerter i din skulder efter et fald? Så er det en god ide at reagere på det og kontakte os, så vi kan foretage en undersøgelse af din skulder. På den måde undgår du, at tilstanden og skaden forværres og forårsager varige mén.

Udgivet i Viden om.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *